10.02.2020Møde & Event News

It-sikkerhed bør certificeres

Et synligt certifikat på lige fod med et smiley-certifikat bør være kundernes garanti for it-sikkerhed, mener adm. direktør for dansk konferencested.

Dette forslag kommer fra Birgitte Boserup, administrerende direktør for konferencecentret Saltoftehus på Saltofte Gods, skriver SN.dk. ”Konferencecentrene skal levere og dokumentere kvalitet på mange forskellige parametre, dog ikke på it-sikkerheden, som efter min opfattelse noget af det vigtigste i dag for en erhvervsrettet kundekreds, der er ganske afhængig af internetleverancerne på de enkelte lokationer.

Der blev hacket i godsets egne systemer

Birgitte Boserup blev for alvor opmærksom på vigtigheden af it-sikkerheden, da hun hen over 2019 opdagede, at der var udfald i den it-leverance, som Saltoftehus daværende leverandør leverede. Og det skulle vise sig, at mistanken var velbegrundet. Udefra kommende havde forsøgt at hacke sig ind på data i konferencecentrets egne systemer. Konsekvensen af de nye opdagelser blev, at Saltoftehus skiftede it-leverandør.

Krævede dokumentation for sikkerheden

"Det er af afgørende betydning for os, at vores kunder kan operere sikkert og trygt på it, når de afvikler kurser og konferencer på Saltoftehus. Det opfatter vi som en del af husets identitet. Og det var ligeledes af afgørende betydning, at den nye leverandør kunne dokumentere sikkerhedsgodkendte eksperter såvel som 24syv-overvåget service på internetforbindelsen konferencecenterets mange kunder, hvoraf nogle er store spillere i medicinal- og forsikringsbranchen.Kilde: HORESTA

Se mere om Saltoftehus


?