28.09.2020Møde & Event News

Julefrokost og Corona-sikkerhed

I år er det ekstra vigtigt at samles til den årlige julefrokost.

Julefrokosten er en vigtig kulturel begivenhed for jeres ansatte og vi har en hel branche af dygtige fagfolk, der passer på din og dine kollegers sikkerhed. På Konference.dk finder du et af de største udvalg af hoteller/mødesteder – som bl.a. også tilbyder julefrokost.

Kursuslex er en mindre virksomhed med 12 ansatte, men vi har i mange år anset julefrokosten som et vigtigt socialt arrangement, vi nødig vil undvære. En Kursuslex-julefrokost er et heldags-arrangement og altid den første fredag i december. Telefonerne bliver lukket ned – med besked til samarbejdspartnere om, at vi er ude at fejre julefrokosten.

Salgs- og marketingdirektør Olina Jægergaard fortæller her hvordan vi gør: "Vi starter med dagen med morgenmad på kontoret (det gør vi nu hver fredag), men denne fredag er der gjort særlig meget ud af det. Vi får æg, bacon, yoghurt, oste i lange baner – samt godt brød og wienerbrød. Kolde bobler og friskpresset juice serveres fra morgenstunden– intet mangler. Op ad formiddagen hentes vi i en mini-bus og bliver kørt ud til en kulturel begivenhed.

Et år var vi i smukke og majestætiske Glyptoteket. Her blev vi inddelt i 2 grupper – som med hjælp fra Mystery Makers bekæmpede hinanden i et spil, der fik hjernecellerne i sving. Et andet år var vi forbi skydebanen hos DGI-Byen, det var RIGTIG sjovt – tror der er gået en John Wayne tabt i mig, men måtte desværre se mig slået af Christian Guldager. Og et tredje år var vi på Louisiana, hvor Billy Cross ventede på os og gav et par numre – KUN til os.

Sidste år var vi på Københavns Rådhus og fik rundvisning + deres udsøgte pandekager – det kan virkelig anbefales! Når dagens kulturelle indslag er overstået – køres vi videre til en restaurant, hvor vi indtager en klassisk dansk julefrokost, med ”passende” mængder af øl og snaps. Sidste år var vi hos Brdr. Price i Tivoli – det var virkelig godt!

Af andre gode steder vi har holdt julefrokost hos, kan jeg nævne Rungstedgaard, Skovshoved Hotel, Nimb Tivoli og Bjørnekælderen på Frederiksberg Allé – de får alle vores varmeste anbefalinger.

Vi er allerede i gang med at planlægge årets julefrokost – for netop i år, har vi ekstra meget brug for at forkæle kollegerne, hvor alle har været igennem et urimelig hårdt år. Der er naturligvis både mundbind, sprit, tommestok til opmåling mv. med i værktøjskassen. Det bliver med garanti en anderledes julefrokost i år, men det skal nok blive godt!

Så kære netværk - hold nu bare jeres julefrokost. Det kan sagtens gøres forsvarligt, og i et tidsrum der tager højde for en evt. lukning kl. 22.00 og manglende dansegulv.

Se mere på Konference.dk


?