20.08.2019Møde & Event News

Kan du holde møde med en robot?

Mød over 100 udstillere på 1 dag, hør foredrag om mennesket vs. teknikken og få masser af inspiration til dine møder. Nu er der åbent for tilmelding.

For 2. år i træk afholder Kursuslex en stor messe vest for Storebælt. Meeting Live Vest foregår i Messe C, Fredecia, og der er gratis adgang for mødeplanlæggere. Messen var stor succes sidste år med en hyggelig stemning, masser af inspiration og i år med flere stærke foredrag under temaet "Mennesket vs. teknikken".

Mange interessante udstillere

Mød de mange udstillere i form af hoteller, kursuscentre, udstillingsvenues, sammenslutninger af geografiske destinationer, transportselskaber, cateringfirmaer, foredragsbureauer m.v.. Der vil være flere forskellige oplæg i løbet af dagen. Alle med fokus på, hvordan vi bruger teknikken til indlæring, kreativitet og udvikling

Teknologi i møde- og eventbranchen

TV2 værten David Guldager er moderator og holder selv et oplæg om ny teknologi i relation til møde- og eventbranchen. Mennesker vil generelt gerne lære nyt, udvikle sig og indimellem også gerne udfordres, men hvordan gør man det på en underholdende og inspirerende måde? Ateas karismatiske kulturdirektør, Magnus Sallbring giver sine bud på hvordan, du skaber utraditionelle konferencer og netværk.

Se mere om Meeting Live Vest


?