Advertorial

Lad gaven fortælle, hvem I er

En gave i en smuk og lækker kvalitet siger noget om værdien og relationen mellem giver og modtager.

Bag hvert enkelt design hos Rosendahl Design Group ligger en historie – en tanke, som sammen med giverens egen fortælling giver gaven både mening og berettigelse. De fleste kender fornemmelsen af at glæde sig til at give en gave. Den følelse har man kun, når man har på fornemmelsen, at modtageren vil værdsætte gaven. I business relationer er der en ekstra dimension, der skal være opfyldt: Giver gaven mening? Og sender den et signal, som matcher virksomheden? Det er netop her, valgmulighederne er så velegnede hos Rosendahl Design Group med produkter fra ni forskellige, danske designbrands.

”Man får så meget forærende i forhold til sit budskab, når man vælger en designgave, fordi gaven hjælper med at formidle virksomhedens egen historie. Et helt konkret eksempel kunne være, at man vil fortælle sine medarbejdere, at de skal huske at holde fri, når de holder fri. Det kan man f.eks. gøre med vores nye, bløde JUNA picnic tæppe, som er lavet af genbrugte plasticflasker. På den måde sender man faktisk to signaler i én gave,” siger Susanne Jönsson, Account Manager B2B DK fra Rosendahl Design Group.

”Og hvis man vil sende en hilsen som tak for en netop underskrevet kontrakt med en kunde, så kunne man vælge Kay Bojesens flodhest, som leveres med blyant i munden. Historien bag træfiguren er, at Kay Bojesen skabte den for at have et sted at gøre af sin Mont Blanc pen. Den historie følger med på skrift – på flere sprog. Det sker også, at vi får produceret kendte designprodukter i f.eks. virksomhedens logofarve. Så skaber man et helt nyt produkt samtidig med, at virksomheden lægger sig tæt op ad et kendt udtryk.”

Bæredygtighed er også holdbarhed

Udvalget hos Rosendahl Design Group bærer på mange måder præg af at løfte hverdagen op på et højere niveau. Smukt, dansk design er et udtryk for stil og nydelse – og ofte også funktionalitet, som man har glæde af i årevis. Produkternes lange holdbarhed er en pendant til bæredygtighed. Der er intet køb og smid væk ved kvalitetsdesign. ”Samtidig gør holdbarheden det nemmere for giveren at vælge gaver år efter år, fordi man kan supplere med nye produkter inden for samme serie,” siger Susanne Jönsson. ”Gaverne er aldrig flygtige, og budskabet er aldrig tilfældigt.”

Se mere om Rosendahl Design Group


?