25.06.2018Møde & Event News

Lad Maude pryde julefrokosten

For første gang nogensinde er det muligt at holde jul i "Korsbæk på Bakken" og i alle de øvrige retauranter på Bakken.

I år er det for første gang nogensinde muligt at holde julefrokost i Korsbæk, eller nærmere bestemt i den lille kopi af byen fra tv-serien Matador, som findes på Dyrehavsbakken nord for København. Matadors restauranter og alle øvrige restauranter på Bakken holder åbent for julefrokoster. I "Korsbæk på Bakken" kan I spise i familien Varnæs' private stuer, Lauras Køkken, Postgaarden og Jernbanerestauranten, som alle åbner dørene for middagsselskaber til årets julefrokost.

Maude sætter sit præg

Hos Varnæs bliver gæsterne inviteret til privat juleselskab i de fornemme og stilige stuer hjemme hos selveste bankdirektøren og frue. Med hjælp fra husets tjenestefolk har Maude med vanlig sans for smukke detaljer pyntet og dækket op til et eksklusivt selskab, som sammen med det udsøgte traktement sætter gæsterne i den rette julestemning. Korsbæk og Bakken er overalt klædt i en autentisk, nostalgisk og gammeldags julestemning hele december måned.

Dans og musik

På Postgaarden venter en skøn oplevelse, hvor mad og drikke, underholdning og smukke omgivelser bringer selskabet i julestemning. Hver fredag og lørdag aften i juleperioden vil der være musikalsk, tidstypisk underholdning på Postgaardens scene, med mulighed for dans senere på aftenen. Også her kan man hilse på flere af Matadors kendte karakterer, når udvalgte af Korsbæks beboere gæster Postgaarden den pågældende dag.

Mød Bakken på næste MødeMekka

På Kursuslex' næste MødeMekka er hele Bakken, inklusive Korsbæk blandt udstillerne for første gang. Du kan allerede nu tilmelde dig og evt. booke et speedmøde med Bakken og nogle af de andre spændende udstillere. MødeMekka nr. 3 afholdes i Aller Huset i København den 26. september.

Se mere om jul på Bakken

Se mere om MødeMekka den 26. september


?