26.06.2018Møde & Event News

MødeMekka i et arkitektonisk skib

Bygningen har form som et sejlskib, direkte ned til vandet. I atriet kan man afholde events i samarbejde med "Aller Live".

De færreste kender til dette smukke atrie i "Skibet" ved Islands Brygge i København. Den lyse og højloftede foyer er en del af Aller Huset og kan benyttes til receptioner, udstillinger, events m.v. i samarbejde med Aller Medias eventafdeling, "Aller Live".

Oplev dette rum til næste MødeMekka

Lokalerne lægger rammer til Kursuslex' næste MødeMekka den 26. september. Her kan du bl.a. møde udviklingsdirektør i Aller Media, Andreas Hansen, som fortæller noget om kvinder som forbrugere, og hvordan Aller Huset tiltrækker netop dette kundesegment.

Der vil som altid ved MødeMekka være mulighed for at afholde speedmøder med de udstillende venues. En af de nye udstillere er Dyrehavsbakken, herunder lillebyen "Korsbæk på Bakken". Restauranterne i "Korsbæk på Bakken" og alle de øvrige restauranter på Bakken holder åbent hele juletiden med nostalgi og julestemning til den helt store guldmedalje.

Bliv både klog og forkælet

Arbejder du med planlægning af møder og konferencer, har du mulighed for at booke møder med alle de udstillende venues samtidig med, at du tilmelder dig. Rie Ulrich fra Nyhavn Rejser holder et oplæg om erhvervsrejser og gør dig klogere på, hvad der er Hot or Not i rejsebranchen. Dagen rundes af med en lækker aftenbuffet, og du kan glæde dig til at gå hjem med en skøn goodiebag.

Se mere om MødeMekka i september


?