22.06.2020Møde & Event News

MødeMekka i ZOO blev en succes

Der var fyldte mødeborde til Kursuslex' første MødeMekka med behørig afstand og masser af gensynsglæde og lyst til at komme i gang.

Fordelt over 3 lokaler og med udsigt til kameler og løver kunne det lade sig gøre af afholde et effektivt, travlt og rigtig positivt MødeMekka uden smitterisiko. Der var smil og dejlig gensynsglæde i de 5 timer, arrangementet varede.Mødeaftale-bøgerne var næsten 100% fyldt op, og mange gik hjem med vigtige kontakter.

Mødeplanlæggernes vurdering af MødeMekka lød efterfølgende på 4,8 af 5 point, og 45% havde talt med udstillerne om konkrete arrangementer. De øvrige orienterede sig om muligheder og nyt. I gennemsnit fik planlæggerne 5 nye kontakter, som de forventer at anvende i fremtiden. Samtlige gæster deltog for at finde leverandører

Dyreadfærd og naturens virkning kan overføres til vigtig viden ved møder

Biologen Anders Kofoed fangede publikum i et udendørs foredrag om, hvad vi kan lære af dyrene, når vi holder møder. Anders Kofoed sagde blandt andet, at 10 minutter i naturen er nok til at øge dit velbefindende og sænke dit stresshormon. En vægtig grund til at lade folk drikke kaffen udendørs eller lade walk & talk være en del af møderne.

Han fremhævede også vigtigheden af at være på udebane, hvis man skal samle to grupper af mennesker, der ikke kender hinanden særlig godt. Ligesom hos dyrene føler man sig ’truet’, hvis de andre er på hjemmebane, mens man selv er fremmed.

Og hvis nogen troede, at en alfahan er ham, der råber højest, tager de fejl. Den alfahan, som klarer sig længst som gruppeleder er nemlig ham, der er gavmild over for andre, lod Anders Kofoed forstå. Man må antage, at det samme gælder for alfahunner. Efter foredraget blev der trukket lod om fine sponsorpræmier.

Middag med udsigt til dyrene

Middagen blev indtaget med udsigt til pandaer og elefanter, og også under spisningen viste det sig muligt at tage hensyn til hygiejnen med en virkelig lækker, portionsanrettet madpose til hver enkelt gæst

Bliv tippet, når der er tilmelding til næste MødeMekka
 


?