12.01.2022Møde & Event News

Møder i helt private omgivelser

Villaen Louisehøj er et eksklusivt privat mødested i tilknytning til Hotel Koldingfjord.

Perfekt til møder, der aldrig har fundet sted. Sådan lyder det - med et glimt i øjet - om Louisehøj, som er et helt særligt mødested i tilknytning til Hotel Koldingfjord. Louisehøj er ny partner hos Kursuslex og kan bookes på Konference.dk.

Louisehøj er en smuk villa fra 1911 og var i sin tid overlægebolig til Koldingfjord, som oprindeligt var et julemærkesanatorium. Den 100 år gamle overlægebolig blev gennemrenoveret i 2009, og Louisehøj anvendes i dag til møder i helt private omgivelser med dansk design, håndholdt service og gastronomi.

I den herskabelige villa kan man være helt sig selv, når fortrolighed og diskretion er vigtigt.
Det er muligt at ankomme til og forlade Louisehøj ubemærket. Der er reserveret p-pladser lige ved palæet, og hvis man ønsker at overnatte, kan det ske i Christians Palæ få skridt fra Louisehøj.

Villaen har kapacitet til møder med op til 12 deltagere. Derudover byder Louisehøj på egen vinkælder, to ekstra gruppelokaler - hvoraf det ene er et kreativt rum, et businesscenter, et herreværelse, en vinterhave, en lille vestvendt terrasse samt eget køkken.

De to stuer en suite i Louisehøj har udsigt over Kolding Fjord. Begge stuer er indrettet med ovale borde og stuerne er forbundet med franske døre. Det betyder, at man kan afholde møder i private omgivelser med moderne AV-udstyr i den ene stue og nyde en eksklusiv forplejning i den anden.

Se mere om møder på Louisehøj


?