15.06.2020Møde & Event News

Nu åbner konferencecentrene igen

Her kan du igen mødes med kolleger, nyde en god middag og holde weekend og ferie under trygge forhold.

Sinatur-hotellerne er blandt de konferencecentre, der igen byder gæster indenfor. ”Skoven er grøn, vandet er ved at være lunt, og medarbejderne er mere end klar til at tage godt imod dig”, lokker de 6 naturnære hoteller og konferencecentre.

Et godt værtsskab skal også være et trygt værtskab, og Sinatur har længe været i gang med at forberede nye procedurer, hvor alle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og Horesta bliver overholdt, så både gæster og medarbejdere kan føle sig trygge. "Vi har glædet os helt vildt!" lyder det begejstret fra Kari Brandsgård, der er direktør for Haraldskær Sinatur Hotel & Konference. "Vi har virkelig savnet både hinanden og vores gæster, så det bliver et glædeligt gensyn."

"Analyseinstituttet YouGov har undersøgt danskernes tanker om ferierejser i år og fundet frem til, at flere end hver 3. dansker enten har bestilt eller overvejer at bestille et ferieophold i Danmark. Og det er vi jo rigtig glade for," fortæller Kari Brandsgård. YouGov-analysen viser også, at naturen spiller en helt afgørende rolle, hvis sommerferien 2020 skal holdes inden for Danmarks grænser. For flere end 2 ud af 5 er "adgang til natur og strand" det vigtigste kriterium – vigtigere end prisen og madens kvalitet.

Se de 6 Sinatur-hoteller


?