21.06.2021Møde & Event News

Ny F & B-chef på Horisont Hotel & Konference

38-årige René Due Jessen bliver ny F & B-chef på Horisont Hotel ved Aarhus.

Horisont Hotel & Konference lidt uden for Aarhus har ansat René Due Jessen som ny F & B-chef fra 1. august 2021.

38-årige René Due Jessen kommer med mere end 20 års erfaring i bagagen fra hotel- og restaurantbranchen, hvor han har haft ledende F & B-stillinger hos Radisson-hotellerne i Silkeborg og Aarhus, MCH Herning, Malling Kro m.fl.

Den nye F & B chefs opgaver bliver blandt andet at fortsætte udviklingen og sikre fornyelsen af både køkkenet og restauranten på hotellet. René Due Jessen bliver en del af hotellets ledergruppe og afløser hotellets tidligere F & B-chef gennem mange år, Rolf Imhof.
 
”Udviklingen på F & B-området går stærkt og gæsternes ønsker til forplejning og service skærpes mere og mere, hvilket vi som hotel- og konferencested skal være yderst bevidste om. Vores mødegæster har i dag mange forskellige ønsker og behov til forplejningen i forbindelse med et møde eller en konference,” fortæller hotelchef Casper Bock.

”Det stiller større krav til vores forplejning og netop derfor har det været utroligt vigtigt for os at finde den helt rette profil til at varetage vores F & B-område på hotellet. Vi ønskede en profil med stor erfaring og med spidskompetencer inden for både mad og service, og det har vi netop fundet i René, som har mange års erfaring fra begge områder,” siger Casper Bock.

Læs mere om Horisont Hotel & Konference

 


?