06.12.2021Møde & Event News

Odense-hotel bliver internationalt

Comwell H.C. Andersen Odense bliver en del af Wyndham Hotels & Resorts.

Fra og med årsskiftet får Odense sit foreløbige eneste internationale hotel, når Comwell H.C. Andersen Odense fra 1. januar 2022 bliver en del af én verdens største hotelfranchisevirksomheder, Wyndham Hotels & Resorts.

Comwell Hotels indgik i 2019 en eksklusivaftale med Wyndham Hotels & Resorts, og ligesom Comwells hoteller i København og Aarhus, bliver Comwell H.C. Andersen Odense en del af Dolce by Wyndham, der ét af Wyndhams 22 hotelbrands.

”Med dobbeltbrandet Comwell/Dolce By Wyndham får Odense nu et internationalt hotel, og Wyndham Hotels & Resorts kan med deres internationale netværk særligt i Asien og USA være med til at trække endnu flere internationale turister til Odense og Fyn,” siger Peter Schelde, koncernchef for Comwell Hotels.

Comwell Hotels overtog, som et led i en overordnet og strategisk beslutning om ekspansion i de store byer, driften af hotellet og af kongresfaciliteterne i musik- og teaterhuset ODEON samt Odense Koncerthus den 1. januar 2020. Hotelkæden driver i forvejen Comwell Kongebrogaarden og Comwell Middelfart på Fyn.

Aftalen mellem Comwell Hotels og Wyndham Hotels & Resorts indebærer et strategisk og internationalt salgssamarbejde om bookinger af overnatninger og møder samt et stort loyalitetsprogram. Wyndham Hotels & Resorts er med sine 9.000 hoteller i 95 lande er én verdens største hotelfranchisevirksomheder.

Læs mere om Comwell H.C. Andersen Odense


?