19.05.2020Møde & Event News

Rejsebureau gør svensk mødested til eksotisk rejsemål

Hvis man har både pool og strand og luksus, så kan man jo godt lade som om, man var et udenlandsk rejsemål. Win-win for alle parter.

Når man nu ikke kan rejse til Seychellerne, så kan man da bare rejse på chartertur til Båstad. Den erkendelse har det svenske rejsebureau Apollo gjort i samarbejde med Båstadshotellet Riviera Strand, som er det første i et samarbejde, som skal være med til at lysne forholdene i en hård tid.

Man kan jo lade som om

Riviera Strand i Båstad er det første hotel, som er indgået i et samarbejde med rejsebureauet. "Jeg er vældig stolt og glad over at være med i dette samarbejde. Det er godt for hele destinationen i Båstad og Bjärehalvøen," siger Marcus Bengtsson, vd for Hotel Riviera Strand. "Det er et koncept, som passer fint til os, fordi vi har nærhed til stranden og naturen." Kilde: Besöksliv.

Det må siges at være kreativ tænkning, for hvis svenskerne skal holde ferie indenlands i år, må det jo alligevel gerne smage lidt af udland. Og det er lige nu det tætteste, sommergæsterne kommer på palmer og badestrande. Der er intet til hinder for, at danske hoteller og rejsebureauer kan indgå samme typer af samarbejde.

Se mere om Hotel Riviera Strand


?