10.12.2018Møde & Event News

Rund fødselsdag på Marienlyst Strandhotel

Salgs- og marketingchef Charlotte Frederiksen fylder 50 år den 19. december.

Charlotte Frederiksen, Salgs- og Marketingschef på Marienlyst Strandhotel fylder 50 år, onsdag den 19. december. Hun kom i april sidste år til Marienlyst Strandhotel for sammen med ny direktør Michael Lauritsen at hæve hotellet til et helt nyt niveau. De 2 kom begge fra hotelkæden Comwell, hvor de har arbejdet tæt sammen i flere år. Det er i høj grad lykkedes Charlotte Frederiksen og resten af teamet på Marienlyst Strandhotel at løfte det legendariske hotel til et helt nyt niveau – de kunne denne sommer præsentere et stærkt regnskab for 2018 med en stigning i omsætningen på 30%.

Charlotte Frederiksens professionelle virke:

Charlotte Frederiksen er uddannet kok i 1989 på Dronning Louises Kro i Nivå og har de sidste 30 år høster erfaring inden for hotel- og restaurantbranchen i forskellige stillinger. Efter endt kokkeuddannelse var hun i 1990 med til at starte restauranten Jan Hurtigkarl & Co i Ålsgårde. Derefter tog hun en hotelleder-uddannelse og blev siden leder af bl.a Restaurant Nautilus. Hun valgte derefter at prøve kræfter med salg inden for drikke og fødevarebranchen, heriblandt Coca-Cola, Carlsberg, ISS catering og Haugen gruppen.

Hun kom i 2011 til Comwell for først at varetage en stilling som Key Account Manager og kom siden i marketingafdelingen. I april 2017 kom hun til Marienlyst Strandhotel. Charlotte Frederiksen er i dag en af kulturbærerne på hotellet og er med til at vise vejen frem for Team Marienlyst Strandhotel. Hun bidrager dagligt til det behagelige og professionelle miljø på hotellet med sit glade, opmærksomme, ærlige og arbejdsomme sind og sørger for, at kolleger er godt rustet til at tage sig af gæsterne på hotellet og holde fast i kursen fremad for Marienlyst Strandhotel.

Charlotte privat

Charlotte Frederiksen privat: Charlotte Frederiksen er født og opvokset i Espergærde, hvor hun også i dag bor sammen med sin mand Heini, som hun har været gift med i 25 år. I sin fritid fører hun en aktiv tilværelse, hvor zumba og golf er 2 af hendes helt store passioner – sidstnævnte bringer hende gerne verden rundt på spændende golfdestinationer. Kilde: Pressemeddelelse.

Se mere om Marienlyst Strandhotel


?