25.01.2019Møde & Event News

Så er MødeMekka skudt igang

Se billederne fra dagens speedmøder og mødeplanlæggernes oplevelser i det funky Hotel Ottilia i Carlsbergbyen.

Der var godt gang i speedmøderne til årets første Kursuslex MødeMekka, som startede med bobler og nysgerrig stemning blandt mødeplanlæggere og udstillere. Arrangementet foregik på det spritnye Brøchnerhotel Ottilia i Carlsberg Byen. "Det er en meget ung stemning," sagde en af mødeplanlæggerne i pausen. "Det er godt, man ved det, for det kan jo være helt perfekt i det ene tilfælde og slet ikke i et andet."

En by i byen

I sit foredrag om Carlsberg Byens fremtid lagde aftenens foredragsholder, salgs- og udlejningschef Tom Nedergaard da heller ikke skjul på, at der stiles efter et ungt miljø i området med byer, caféer, restauranter m.v., som man i øvrigt satser på at få færdigt så hurtigt som muligt.

Skønt med et nyt og funky mødested

"Jeg går kun efter mødesteder, som jeg ikke kender i forvejen. Jeg har netop haft nogle rigtig gode møder her i første halvdel. Jeg havde møde med Green Solution House på Bornholm, Musikhuset i Aalborg og Stella Maris på Fyn med den lille ø, Vejrø. Jeg glæder mig så meget til rundvisningen her på hotellet. Det er så fedt med det unge område og den unge stil. Her er så funky. Man leder jo altid efter noget nyt, ungt og anderledes - uden gulvtæpper! Nå, nu skal jeg ind igen - jeg skal ind og tale med Hamborg," sagde Anja Normann, Welcome i en hurtig kaffepause. Anja Normann er også med i juryen til Møde & Event Award.

DJ til middagen

Ved den afsluttende buffet havde udstillere og mødeplanlæggere glæde af stemningen med DJ nede ved lobbyen. "Det er meningen, at folk kan gå ind direkte fra gaden," pointerede Tom Nedergaard. Kursuslex sagde tak for i dag med en farverig sixpack med de til lejligheden bryggede dame-øl til at tage med hjem.

Se billederne fra MødeMekka 24. januar

Få et tip, når der er tilmelding til MødeMekka den 8. maj


?