27.03.2019Møde & Event News

Se de nyeste events

Du kan stadig nå at opleve alt det nye inden for møder og events i morgen den 28. marts, hvor der også er et helt nyt foredragsprogram.

Bliv bedre organiseret, når du afvikler møder, få ideer til nye og uprøvede events, bliv opdateret på digitale møder - se, hvad der findes af mødesteder, som du ikke anede noget om. Der er 300 udstillere på Nordic Meetings & Events Expo. Fotoet her er fra Color Hotel Skagen, som har allieret sig med en vaskeægte nutidig Skagensmaler, der laver nogle kreative og meget involverende events, som han med egne ord kalder for "Mental Fitness". Måske ser hver enkelt maleri ikke ud af meget, men når billederne sættes sammen til ét stort kunstnerisk udtryk, ligner det faktisk en million. Og fælleskabsfølelsen både under produktionen og ved synligheden af det færdige kunstværk er meget stærk.

Nyt, hvidt og meget stilrent mødested

En af de nye udstillere er firmaet Blank venue & pop up mødelokaler ved Rådhuspladsen i København, som kun har eksisteret siden december 2018. Blank udlejer æstetiske kridhvide og smukke mødelokaler, som af samme grund kan benyttes til alt. Ideen er, at produktpræsentationer, møder, shows og lanceringer præges af firmaets egne farver eller koncept. Ved en introduktion af solcreme var alt f.eks.krydret med orange blomster, frugter m.v. Stedets eventkoordinatorer er eksperter i at få et personligt koncept eller firmalook frem i de meget stilrene lokaler.

Se mere om Nordic Meetings & Events Expo 2019


?