26.05.2020Møde & Event News

Small Danish Hotels hædres

Tambohus Kro & Badehotel hædres for sin stil og sine værelser, og Purhus Kro hædres for deres varme velkomst og suveræne morgenmad.

Ny-istandsatte Tambohus Kro & Badehotel ved Limfjorden (foto) hædres blandt Danish Hotels kunder for deres autentiske badehotelsstil. Stedet modtager således forbrugerprisen for Bedste værelsesoplevelse i Danmark 2020. Gæsterne hos hotelkæden Small Danish Hotels, som Tambohus Kro & Badehotel er medlem af, roser især den gennemførte lyse badehotelsstil, balancen mellem rummelighed og behageligt møblement samt den unikke fjordudsigt, der beskrives som ren balsam for krop og sjæl.

Purhus Kro tager 2 hæderspriser hjem

Purhus Kro ved Fårup hædres af danske gæster for deres varme velkomst og suveræne morgenmad. Kroen modtager således 2 priser for henholdsvis ”Bedste ankomst/modtagelse” og ”Bedste morgenmadsoplevelse”.

Begge priser glæder Jørgen Christensen, som er direktør i hotelkæden Small Danish Hotels. ”Gæsternes anerkendelse af Purhus Kro rammer lige ned i Small Danish Hotels’ DNA. I kæden lægger vi særligt vægt på, at hotellerne sætter barren for den personlige og varme service ekstra højt og sætter en ære i at give gæsterne ”moments of happiness”.

Se mere om Smal Danish Hotels


?