23.03.2020Møde & Event News

Vi har oplevet et enormt sammenhold

Det bliver en helt ny virkelighed fremover. Nogle ændringer er kommet for at blive. Læs hvad 3 af branchens topfolk forventer af fremtiden.

Direktør, Jørgen Christensen, Small Danish Hotels:

”Det bliver en helt ny virkelighed” Vi er nok nødt til at holde fast i vores betingelser for i det mindste at få nogle af udgifterne dækket. Men jeg må rose vores regering og sundhedsvæsen for de tiltag, de har gjort. Danmark er langt foran øvrige lande. Men desværre er vi stærkt påvirket af, hvad der sker i andre lande. 25% af vores omsætning kommer fra udenlandske gæster. Dog mindre på markedet for møder og konferencer.” Læs resten i nr. 2 af Møde & Eventmagasinet, når alt forhåbentlig er overstået.

Adm. direktør i MESSE C, Fredericia, Grete Højgaard:

”Nogle ændringer er kommet for at blive. Jeg tror, der vil komme blivende ændringer som konsekvens af krisens udfordringer. Vi har selv hver dag her hos os fundet på alverdens kreative løsninger for at klare udfordringerne. Nogle arbejdede hjemme. Nogle sad i 1-mands kontorer. Og vi lavede om på vores frokostordning, så vi hver dag bestilte portionsanretninger til den enkelte. Det kan sagtens være, at nogle af disse vaner videreføres. For eksempel den måde, vi arbejder på, som jo også har haft nogle fordele. Måske er der nogle, der også fremover arbejder mere hjemme eller mere fleksibelt.” Læs resten i Møde & Eventmagasinet nr. 2 af Møde & Eventmagasinet, når alt forhåbentlig er overstået.

Direktør Claus Nielsen, Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference:

"Vi har oplevet et stærkt sammenhold. Noget af det, der har givet mig flest tårer i øjnene, er når jeg har mærket, hvordan alle kollegerne opererer i dette her. Folk har ofret sig og er stimlet sammen for at få os bedst muligt igennem krisen. Det har været virkelig positivt, hvis ikke der har været andet at glæde sig over."

"Det er svært at sige noget om konsekvensen, og hvor længe det hele varer. Læren af alt dette må være, at man skal sikre sig en fornuftig egenkapital." Claus Nielsen forventer, at vi kommer til at se mere klare regler i forhold til afbestilling i fremtiden. For eksempel skal det være helt klart, hvornår der er tale om force majeure, og hvornår ikke. ”Derudover tror jeg, vi kommer til at se lempeligere afbestillingsregler fremover,” siger han. Claus Nielsen har været tilfreds med den måde, regeringen har grebet situationen an på og tog også imod trepartsaftalen. Læs resten i Møde & Eventmagasinet nr. 2 af Møde & Eventmagasinet, når alt forhåbentlig er overstået.

Foto fra Sinatur - til minde om en tid, hvor vi holdt sammen ved at holde afstand.

Se mere om Small Danish Hotels
Se mere om Messe C Fredericia
Se mere om Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference
 


?